Ida Sofie Jensen

Stillingsbetegnelse Koncernchef i Lægemiddelindustriforeningen - Lif
Citat

Som formand står jeg for kontinuitet og samarbejde. TrygFonden skal styrkes, og bonus skal fortsætte. Jeg er det sikre valg, så stem på mig.

Hvad vil du arbejde for som repræsentant?

Jeg er formand for bestyrelsen, og før det har jeg været næstformand i 5 år. Jeg har været medlem af repræsentantskabet i 10 år. Som formand står jeg for kontinuitet og det brede samarbejde. 

Gennem årene har jeg været med til at øge TrygFondens årlige uddelinger fra 450 mio kr.  til 650 mio kr. i 2020. Pengene skal bruges til at styrke TrygFondens indsats indenfor sundhed, sikkerhed og trivsel. TrygFonden skal både gennem forskning og aktiviteter i dagligdagen nå bredt ud og skabe et trygt Danmark.

Jeg har samtidig været med til at sikre bonusordningen. Som formand sendte jeg i sommer bonusbreve ud til alle vores medlemmer. For når det går godt i vores forsikringsselskab Tryg, så skal vores medlemmer også mærke det. Det er 4. gang, vi deler bonus ud, og det synes jeg, vi skal fortsætte med.

Vi har fået mange nye medlemmer i de senere år. I dag er hver 4. dansker eller 1,3 mio danskere med en Tryg forsikring samtidig medlem af TryghedsGruppen.  For at sikre en demokratisk og åben organisation har vi iværksat en lang række medlemsaktiviteter, der skal videreudvikle TryghedsGruppens position som en af Danmarks største medlemsorganisationer.


Om mig

Formand for bestyrelsen. Næstformand fra 2014-2019. Valgt til repræsentantskabet i 2010 og medlem af bestyrelsen siden 2011. Medlem af Trygs bestyrelse siden 2013.

Til daglig koncernchef for Lægemiddelindustriforeningen - Lif - siden 2004. Før det, hospitalsdirektør for Herlev Hospital 1998-2004.

61 år. Gift og 2 voksne børn.