Claus Pilemand

Stillingsbetegnelse Cand. Polit.
Citat

Jeg stiller op, da jeg bakker 100% op om de holdninger og målsætninger, TryghedsGruppen står for og vil arbejde for at få styrket.

Hvad vil du arbejde for som repræsentant?

Jeg vil arbejde for et endnu større fokus på sundhed og sikkerhed, via investeringer i virksomheder og lokale eller nationale tiltag, som eksempelvis "bade" kampagnen.

Jeg ser ligeledes mulighed for, at investeringerne i FALCK og SATS kan kombineres for at løfte danskernes og ultimativt medlemmernes sundhed samt tilgang til og viden om sund livsstil/kost yderligere.

Jeg vil arbejde for, at sådanne tiltag bliver målrettet TryghedsGruppens medlemmer, via rabatter og gode tilbud.

Jeg tillægger desuden TryghedsGruppens allerede eksisterende tilgang til Corporate Social Responsibility (CSR) og ansvarlige investeringer stor værdi. Jeg vil arbejde for ansvarlighed, både via kapitalforvaltningen og via TryghedsGruppens aktiviteter både egne virksomheder og dem, TryghedsGruppen har ejerandele i.

TryghedsGruppen skal endnu tydeligere fremstå som en foregangsvirksomhed inden for ansvarlighed, og det skal ligeledes kunne ses i de tilbud, medlemmerne får adgang til.

 

Om mig

Jeg er en erfaren Cand. Polit med mere end 35 års erfaring fra den finansielle sektor og som konsulent. Jeg har gennem min karriere haft mangeartede arbejdsopgaver, som jeg anser som vigtige for at kunne sidde i repræsentantskabet. En del af mine arbejdsopgaver har være kundevendte, administrative og en del IT- og systemrelaterede. Endelig har jeg arbejdet med opgaver vedrørende anti-hvidvask og ansvarlige investeringer.