Mikkel Mølgaard Badstue

Stillingsbetegnelse Senior HSSE Manager & CSO
Citat

Balance imellem TryghedsGruppens positive effekt på sikkerheden i Danmark, og at fremtidige overskud kommer medlemmerne til gode er vigtigt.

Hvad vil du arbejde for som repræsentant?

Jeg har gennem længere tid fulgt TryghedsGruppens arbejde fra sidelinjen og synes, at der arbejdes på mange gode projekter.

Jeg ønsker at bidrage til, at TryghedsGruppen også i fremtiden er i stand til at støtte og udvikle de projekter, der giver en tryggere hverdag, både lokalt og for alle i Danmark. 

Derudover er det vigtigt for mig, at der er en rimelig fordeling mellem den økonomiske støtte, der ydes via Trygfonden samt den bonus, der udbetales til TryghedsGruppens medlemmer. Jeg vil derfor kæmpe for, at størstedelen af TryghedsGruppens fremtidige overskud returneres til medlemmerne i form af bonus.

Om mig
Jeg er 31 år og bor i Albertslund sammen med min kone og datter.
Oprindeligt er jeg fra Jylland, men flyttede til hovedstaden efter at jeg afsluttede min uddannelse som Skibsfører i 2012. Jeg har sejlet verden rundt som styrmand, men valgte for nogle år siden at få job i land.
Til dagligt arbejder jeg med sikkerhed hos et større dansk rederi. I denne position er jeg med til at sikre, at vores flere tusinde kollegaer til søs kommer sikkert hjem til deres familier.
Jeg har de sidste mange år engageret mig aktivt i diverse foreninger, da jeg finder foreningsarbejde interessant. For mig betyder det meget, at jeg kan være med til at gøre en forskel for andre, som måske ikke har den samme mulighed på det tidspunkt i livet.