Om valget

Her på siden kan du læse reglerne for afstemningen til delegeretvalget.



Hvornår kan jeg stemme?

Hvis der er kampvalg i din valgkreds, vil du senest fredag den 1. november 2019 modtage et brev i din e-Boks med adgang til valget.

Afstemningen er åben fra torsdag d. 24. oktober til torsdag d. 14. november kl. 23.59 (dansk tid).

Hvem kan jeg stemme på?

Du kan læse om de opstillede kandidater her på sitet. Her kan du også teste, hvilke kandidater du er mest enige med i en række pensionspolitiske spørgsmål under "Kandidattesten"

Du kan stemme på de kandidater, der er placeret i den valgkreds, hvor din indbetalerinstitution har adresse pr. 1. oktober 2019. Vær opmærksom på at indbetalingsinstitutionen ikke nødvendigvis er dit daglige arbejdssted.

Medlemmer, der arbejder i en anden valgkreds end hvor indbetalerinstitutionen har adresse, kan vælge den valgkreds, hvor deres arbejdsplads ligger. Medlemmer, der ønsker dette, skal rette henvendelse til PKA.

Medlemmer, der arbejder på en landsdækkende institution, er placeret i den valgkreds, hvor de har deres bopæl.

Øvrige medlemmer (pensionister, arbejdsledige, studerende og selvbetalere) er placeret i den valgkreds, hvor de har deres bopæl pr. 1.oktober 2019. Det samme gælder for såkaldt hvilende medlemmer, dvs. medlemmer der ikke indbetaler på nuværende tidspunkt til deres pension i PKA.

I forhold til afstemningen kan man som medlem kun tilhøre én faggruppe. Ved indplacering af faggruppe går aktive indbetalinger forud for ophørte.

Hvis du vil vide mere om reglerne, kan du læse hele valgregulativet her.

Kontakt PKA, hvis du er i tvivl om din valgkreds placering.

Fristen for at ændre din valgkreds placering er fredag den 8. november 2019.  

Hvordan stemmer jeg?

Afstemningen er personlig og foregår digitalt. Du vil modtage et brev i e-Boks med direkte adgang til afstemningen via et link. Hvis du har frasagt dig e-Boks, vil du modtage et fysisk brev med forklaring på, hvordan du kan afgive din stemme.

Der kan stemmes på halvdelen af det antal kandidater, der skal vælges i din valgkreds. Det bliver oplyst på stemmesedlen, hvor mange personer du maksimalt må stemme på. Der kan ikke afgives mere end en stemme til den samme kandidat.

Hvis du ikke har mulighed for at stemme elektronisk, kan du bestille en stemmeseddel hos PKA, som sendes med brevpost. PKA skal have modtaget stemmesedlen inden fredag den 15. november 2019. Så vær derfor i god tid, hvis du ønsker dette.

Hvornår kan jeg se valgets resultat?

De opstillede kandidater vil få direkte besked pr. mail om valgets resultat umiddelbart efter den 15. november dog senest den 1. december. Valget offentliggøres senest onsdag den 1. januar 2020 på pka.dk, samt i de faglige organisationers fagblade.

Hvor mange skal der vælges i min valgkreds?

Der er plads til i alt 202 delegerede i Pensionskassen for Sundhedsfaglige.

Nedenfor kan du se hvor mange delegerede pladser, der er indenfor din faggruppe i din

valgkreds. 

Bioanalytikere – i alt 43 delegerede:

  • 18 i Region Hovedstaden, herunder medlemmer bosat uden for valgkredsene
  • 5 i Region Sjælland
  • 8 i Region Syddanmark – (Der er ikke kampvalg)
  • 8 i Region Midtjylland
  • 3 i Region Nordjylland
  • 1 i Region Færøerne

Ergoterapeuter – i alt 39 delegerede:

  • 11 i Region Hovedstaden, herunder medlemmer bosat uden for valgkredsene
  • 4 i Region Sjælland – (Der er ikke kampvalg)
  • 8 i Region Syddanmark – (Der er ikke kampvalg)
  • 11 i Region Midtjylland
  • 4 i Region Nordjylland – (Der er ikke kampvalg)
  • 1 i Region Færøerne – (Der er ikke kampvalg)

Fodterapeuter – i alt 2 delegerede:

  • 2 vælges på landsplan – (Der er ikke kampvalg)

Fysioterapeuter – i alt 45 delegerede:

  • 16 i Region Hovedstaden, herunder medlemmer bosat uden for valgkredsene
  • 5 i Region Sjælland
  • 9 i Region Syddanmark – (Der er ikke kampvalg)
  • 10 i Region Midtjylland
  • 4 i Region Nordjylland
  • 1 i Region Færøerne

Jordemødre – i alt 12 delegerede:

  • 4 i Region Hovedstaden, herunder medlemmer bosat uden for valgkredsene
  • 1 i Region Sjælland
  • 2 i Region Syddanmark
  • 3 i Region Midtjylland
  • 1 i Region Nordjylland – (Der er ikke kampvalg)
  • 1 i Region Færøerne – (Der er ikke kampvalg)

Kost- og Ernæringsfaglige – i alt 60 delegerede:

  • 15 i Region Hovedstaden, herunder medlemmer bosat uden for valgkredsene
  • 9 i Region Sjælland – (Der er ikke kampvalg)
  • 13 i Region Syddanmark
  • 15 i Region Midtjylland – (Der er ikke kampvalg)
  • 6 i Region Nordjylland
  • 1 i Region Færøerne – (Der er ikke kampvalg)
  • 1 Oldfrue vælges på landsplan – (Der er ikke kampvalg)

Grønland - i alt 1 delegeret:

  • Der vælges 1 delegeret fælles for Bioanalytikere, Ergoterapeuter, Fysioterapeuter, Jordemødre og Kost-og Ernæringsfaglige. – (Der er ikke kampvalg)


Alle kandidater der stiller op, bliver valgt. Enten som delegeret eller som suppleant for de

delegerede i valgkredsen. Det er antallet af stemmer, der afgør, hvem der bliver valgt og rækkefølgen for suppleanterne.  

Hvis to kandidater får lige mange stemmer ved valget, afgøres rækkefølgen af kandidaterne ved lodtrækning, hvis rækkefølgen har betydning for valgets resultat.

Kontakt PKA

Hvis du har spørgsmål til ovenstående valgregler, herunder din placering i valgkreds eller

andet, så kontakt PKA på delegeret@pka.dk eller pr. telefon 39 45 45 27.